How to survive a psychopath
Slip helskindet fra nærkontakt
med en psykopat

Viceinspektøren og katten.

Jeg har været lærer i 20 år. 15 år på samme skole. I alle 15 år har vi haft en meget sympatisk men også meget vag skoleleder, som gerne træder til side, hvis andre vil frem. For 10 år siden tog vi afsked med en ret ung lærer, som meget klart havde tilkendegivet, at han ville være skoleleder, og at han havde fortjent at blive det. Han var meget manipiulerende og fik altid sin vilje. Som første skridt på karrierestien blev han afdelingsleder på en anden skole, og flere var glade, da vi vinkede farvel til ham.

For tre år siden kom han tilbage til vores skole - nu som videskoleleder. Siden er dagligdagen på skolen blevet forfærdelig. 10 lærere har forladt skolen efter sygemeldinger og diverse konflikter. Viceskolelederen vil nemlig stadig have ret i alt og plukker folk ud til enkeltvis forfølgelse, hvis de ikke er enige med ham. Der er altid et offer i gang. resten af os dukker hovedet og håber, det ikke bliver os næste gang.

Viceskolelederen har fået sin medspiller i en kat, der er ansat som afdelingsleder. Hun er åh så betænksom og interesseret i at drøfte alting med dig, men lige så snart du vender ryggen til, bliver det brugt imod dig, hvis det er muligt. Og det er det ofte for katten, som er fantastisk til at dreje dine egne ord, så de får den modsatte eller en langt mere dramatisk betydning.

Jeg har forsøgt at holde meget lav profil. Jeg har ikke sagt ret meget til lærermøderne, og jeg har forsøgt at undgå direkte kontakt med viceskolelederen. Men jeg blev udvalgt som offer, da de mere rebelske kolleger var væk, og han skulle finde et nyt offer. Jeg blev udvalgt, fordi jeg ikke stof i det sgtore heppekor og gav  ham ret, men blot holdt lav profil.

Dorte Kardel, ECOHouse, mail: dk@ecohouse.dk, phone: 004520993514

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk